The Warrior

Karakter: 10/10

Så bliver det bare ikke meget bedre. Min absolutte Symphony X favorit skive - so far. Det neoklassiske er nedtonet en hel del, og der er kun sporadiske glimt af dette tilbage hist og her. I stedet er stilen blevet mere aggressiv og lige på. Og det er helt klart en god udvikling, for det klær' bandet rigtig godt. Bevares, det er stadig vældig progressivt og komplekst, men skiftene er ikke så voldsomme. Numrene bygges fortræffeligt op, eller også er der bare fuld skrald på fra start til slut. Lækkerier for prog fans, og der er ikke et eneste dårligt nummer, eller halvkedelige fillers på her.
Niveauet holdes fra start til slut. Men der alligevel et par numre på som jeg altid ser ekstra meget frem til at høre når jeg sætter skiven på. Åbneren "Inferno", "Wicked", "Incatations Of The Apprentice" og "The Turning". Afslutteren, titelnummeret "The Odyssey", er et stinkende flot symfonisk 24 minutter langt nummer, som har en fantastisk opbygning. Har læst et sted, at Michael Romeo er temmelig stolt af den komposition...
Anyways, SUPER album, som jeg tror at folk godt ville kunne kapere hvis de er til fed metal, men ellers ikke så meget til prog.
10/10!