The Warrior

Karakter: 8/10

Dette er Without Warnings tredje og tilsyneladende sidste udgivelse efter hvad jeg har googlet mig til. Havde aldrig hørt om bandet, men Sixxdog var så venlig at sende skiven her til mig. Tak for det, Sixx!!!
Og jeg er positivt overrasket, må jeg sige. Hvad vi har her er en flok yderst kompetente og dygtige musikere, hvad der jo også er et must når vi snakker prog. Er musikerne ikke af en vis kaliber, falder det nemt til jorden. Men disse drenge kan deres kram! Numrene er godt gennemarbejdede og der er tænkt over tingene. Sangeren er desværre en lille smule irriterende at høre på, men her i skrivende stund, hvor jeg hører skiven for bare anden gang, har jeg allerede vænnet mig en smule mere til hans stemme. I det hele taget virker det som en skive der vil vokse jo mere man hører den.
Guitaristen spiller fedt og keyboardspilleren lægger et fedt "tapet". Rytmegruppen spiller sikkert og godt og der er en god helhed i produktionen. Rent teknisk og kompositorisk kan man ikke sætte en finger på noget, men det der trækker en smule ned er dels sangeren, dels at de på en eller anden måde mangler noget signatur. De lyder som så mange andre af de mindre prog. metal bands der kom i kølvandet på de store (Dream Theater, Symphony X, Pain Of Salvation, Ayreon, Vanden Plas, Queensryche osv.).
Deres store styrke er, når der går instrumental i den. Der er godt nok ingen deciderede instrumental numre på skiven, men traditionen tro, når vi snakker progressiv musik, er der mange instrumentale passager ind imellem. Og her er de altså stærke!
I mine øjne er højdepunktet på skiven track 8, "The Embrace", hvor musikerne rigtig får lov at udfolde sig.
Alt i alt en fed skive, og lige nu, hvor sidste sanger rinder ud, sidder jeg og får lyst til at høre skiven igen. Havde skrevet 7.5 oppe i karkteren, men den er steget til 8 alt imens jeg har siddet og skrevet dette :-). Men det bør også lige nævnes, at skal man have noget ordentligt ud af at høre cd'en, så skal man også helst være til genren. I modsætning til f. eks. Dream Theater (der var de igen :-)), som mange "almindelige" metalheads jo godt kan lide...
Skiven er indspillet i 3 forskellige studier, og der er ikke opført nogen producer. Så det er ikke en fejl, at der kun er opført en mixer under credits...