Det er jo ingen hemmelighed, at svenskerne er fantastiske leverandører indenfor Hard Rocken,efterhånden er det jo et ligeså så stort brand for dem, som vi har smørrebrød i Danmark, og i begge tilfælde passer øl og snaps godt sammen.
Pretty Wild er et af de ”nye” skud på stammen, og efter at have hørt skiven en del gange, så er jeg sikker på at hvis alt går vel, så er det et band der nok skal bide sig fast på vores gode gamle Hard Rock hjerter.
De spiller friskt og sprudlende, med masser af energi, svulstige omkvæd, så alt kører efter den gode gamle opskrift man bare ikke kan blive træt af.
Stillmæssigt er de en blanding af Crazy Lixx og Reckless Love, så her er også plads til de lidt mere poppede sange, men på den ultra fede måde.
14 numre er måske lige lidt i overkanten, men alligevel holder bandet en høj standard hele vejen igennem.
Så øl for munden, nakken tilbage, skru op for anlægget, og på med Pretty Wild.
PS. Bandet varmer op for Hardline, på High Voltage (København) den 9 December, og i den anledning vil de også spille noget nyt materiale, da deres nye skive er lige om hjørnet.
2017-11-26 06:10:40